|
|
|||||||||||||||||||||||||
|
United States? United Nations? GK-koordinatorene har en idé om en skandinavisk alliance. Måske er det én af grundene til at koordinator Lindholm og koordinator Christensen i sommeren 2003 var på visit hos Torsten Ekbom i Uppsala og siden tog toget derfra med en eksklusiv bunke eksemplarer af Rondo, det banebrydende unglitterære tidsskrift som Ekbom var medredaktør for 1961-64. En skandinavisk alliance. Litteraturfanzinet Grønn Kylling (arb.tittel) fejrede med sit 21. nummer sin 5-års fødselsdag, et femårigt liv som har taget udgangspunkt i egenredigering, processualitet og tekstdiskussion snarere end præsentation af fuldendte værker. Vi forsøger os nu med alle imperialistiske midler: redigering, lay-out. I forhold til GK21 som havde et stærkt heterogent utseende, har globaliseringensbegejstringen denne gang virkelig grebet koordinatorene, den rene hvide sides eufori. Vi måtte således i sidste øjeblik erkende at et enhedsligt lay-out sidestillede teksterne i så høj grad at nogle tekster (set med sædvanligt strengt apollinsk blik) så ud til at skades. Forfatterne af de tekster der blev tilbage og dermed udgør GK22-alliancen har vi på forsiden tildelt en stjerne, en stjerne for en stat, en stjerne for en stats suverænitet. Hvilken stat (Nebraska, Florida, New Mexico, California, Idaho, Hawaii, Alaska, New York, Washington DC etc) med disses medfølgende symbolværdi de så vil vælge sig, er op til forfatteren selv. I afsnittet ”Treatise on Nomadology The War Machine” (i den engelske oversættelse af Deleuze/Guattaris Mille plateaux fra 1980, som for øvrigt er en vigtig inspirationskilde til Hardt/Negris Imperiet, som netop er udkommet på svensk på Vertigo förlag og på dansk på Informations forlag) skriver Gilles Deleuze og Felix Guattari om krigsmaskinen. Krigsmaskinen er ingen konkret maskine, krigsmaskinen er en stridsstrategi. Overfor denne står Imperiet som vil indlemme alle singulariteter under ét system. Singulariteterne har sit udtryk i sproget, i kunsten, i kroppen, i kulturen. Den krigsmaskine singulariteterne til sammen danner er ikke entydigt positiv. Krigsmaskinens strategi er positionsskift, bevægelighed en strategi som udmærker sig ved desertering, ved svigt. Dette for at forblive på ydersiden af magten. Det er vigtigt at pointere at krigsmaskinen også kan annekteres af Imperiet. Med disse ord ønsker koordinator Vidnes, koordinator Lindholm og koordinator Christensen velkommen til GK22! When the earth is ripe / all the worms wake up / in their stars and stripes / and their swastikas / there´s a cure in sight / […] / for the red and white / and the blue disease. December 2003 |
|
|||||||||||||||||||||||||
|
| gasspedal.org | sist oppdatert 23. juni 2004 |
||||||||||||||||||||||||||